Dansk damesingle slår sig videre til All England
Line Kjærsfeldt er en af tre danske damesingler, der er klar til All England. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Natalia Koch Rohde sørgede for, at Danmark har tre damesingler med i All England.
Tre danske damesingler er klar til badmintonturneringen All England, der begynder onsdag.
Mens Line Kjærsfeldt og Mette Poulsen gik direkte ind i første runde, lykkedes det tirsdag aften Natalia Koch Rohde at slå sig igennem kvalifikationen.
Rohde indledte med at besejre tyskeren Luise Heim med 21-19 og 21-14. Derefter var der kun én forhindring tilbage, inden danskeren kunne indløse billetten til den prestigefyldte turnering i Birmingham.
Modstanderen var Mariya Mitsova fra Bulgarien, og Natalia Koch Rohde spillede sig videre med 21-9, 10-21, 21-17.
Festen behøver ikke at slutte her for den danske outsider. Modstanderen i første runde, Dinar Dyah Ayustine fra Indonesien, er nummer 39 på verdensranglisten - blot tre pladser bedre end Natalia Koch Rohde.
Langt sværere ser det ud for Line Kjærsfeldt, der skal op imod andenseedede Carolina Marín fra Spanien.
Mette Poulsen kommer også på en hård opgave, når hun møder verdensranglistens nummer fem, Sindhu Pusarla, fra Indien.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde