Dansk dansespar siger farvel med tiende VM-guld
Danseparret Bjørn Bitsch og Ashli Williamson var på gulvet lørdag aften, hvor det blev til VM-guld i 10-dans i Portugal. Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Bjørn Bitsch og Ashli Williamson vandt VM-guld i 10-dans i deres sidste konkurrence inden karrierestoppet.
Det danske dansepar Bjørn Bitsch og Ashli Williamson sluttede karrieren på bedst tænkelig vis lørdag aften.
Her hentede parret VM-guld for tiende og sidste gang i karrieren, da de to dansere sammen vandt VM i 10-dans i Portugal.
35-årige Bjørn Bitsch og 34-årige Ashli Williamson meddelte for nylig, at de efter 17 år har besluttet sig for at stoppe karrieren.
Den sidste turnering var således lørdag i Portugal.
- Det kan ikke slutte bedre. At stå med sit tiende verdensmesterskab, siger Bjørn Bitsch ifølge TV2 Sport.
Med lørdagens sejr nåede parret op på ti VM-guldmedaljer.
- Det har lige ramt mig. Wow. Det er svært at tænke på, at vi ikke skal opleve alle de her fantastiske oplevelser mere. Men det er fedt, siger Ashli Williamson til TV2 Sport.
I december hentede parret karrierens ottende VM-guldmedalje.
Når dansekarrieren indstilles, er planen, at parret fortsætter med at undervise og muligvis være internationale dommere.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker