Dansk debutant afslutter EM med bronzemedalje
Danmarks bowlingkvinder vandt sølv i trio og bronze i teams, mens Cecilie Jeanette Dam Mortensen tog en individuel bronzemedalje i masters. (Arkivfoto). Foto: Hindsgaul Kommunikation/Free
Cecilie Jeanette Dam Mortensen fra Kolding vandt bronze i masters-kategorien ved EM i Aalborg. Igen var overmagten svensk.
Det blev ikke til hjemmebaneguld under EM, men de danske bowlingkvinder kan alligevel se tilbage på et mesterskab i Aalborg med tilfredshed.
På sidstedagen lørdag bowlede EM-debutanten Cecilie Jeanette Dam Mortensen fra BK Trekanten - KIF sig til bronze i den prestigefulde masters-kategori efter en stærk præstation lørdag aften.
Det bragte Danmark op på tre medaljer ved europamesterskabet, der har strakt sig fra 10. august og frem til 20. august.
Første medalje var af sølv og blev sikret af Mika Glud Guldbæk, Mai Ginge Jensen og Cecilie Jeanette Mortensen Dam i kategorien trio. Sverige stod i vejen i finalen.
Det var også svenskerne, som i kategorien teams agerede stopklods for Danmark. Det skete i semifinalen og resulterede i dansk bronze.
I den individuelle masters-kategori var overmagten nok engang blå og gul. Rutinerede Jenny Wegner fra den anden side af Øresund stækkede Cecilie Jeanette Dam Mortensen i semifinalen.
Den danske EM-debutant fik dog vist sig fornemt frem og blev altså dansk metaltopscorer i Aalborg. Hun endte med tre medaljer, da hun også var med på holdet i trio og teams.
Det danske EM-hold bestod af seks kvinder. Foruden de tre allerede nævnte var også Sascha Aaen Wedel, Camilla Keller og Malene Uglsøe Køhler en del af holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker