Dansk debutant fortsætter med at imponere i Qatar
Søren Kragh Andersen kører lige op med de bedste og ligger samlet nummer seks efter endnu en flot præstation.
Den 21-årige Søren Kragh Andersen kører i Tour of Qatar sit første løb som professionel cykelrytter for Giant-Alpecin. Og hvilket løb af slagsen.
På torsdagens 189 kilometer lange fjerde etape var den unge dansker igen med helt fremme og avancerede i den samlede stilling samt øgede føringen i kampen om ungdomstrøjen.
Søren Kragh Andersen var vaks og stærk, da feltet splittede, og Katusha-holdet siden kørte Alexander Kristoff frem til etapesejr.
Danskeren kom ind på ottendepladsen, og det var otte sekunder langsommere end den norske vinder. Rutinerede Michael Mørkøv kom ind lige efter på tiendepladsen.
I den samlede stilling ligger Søren Kragh Andersen nummer seks - 30 sekunder efter Mark Cavendish, som kørte sig til et comeback til toppen af klassementet, efter britens holdkammerat Edvald Boasson Hagen punkterede på etapen.
Næstbedste dansker er Michael Mørkøv på en 13.-plads.
I ungdomskonkurrencen fører Andersen nu med 19 sekunder ned til nummer to.
Tour of Qatar slutter fredag med 114 kilometer på vejene gennem ørkensandet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker