Dansk dommerduo skal dømme EM-finalen i Polen
Landsholdets nedtur mod Tyskland baner vejen til EM-finalen for dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding.
Håndbolddommerne Mads Hansen og Martin Gjeding skal på søndag dømme finalen ved EM i Polen.
Dommerduoen bekræfter over for TV2 Sporten, at de er blevet tildelt den prestigefulde opgave.
- Vi fik beskeden, da alle dommere var samlet sidst på eftermiddagen, siger Mads Hansen til TV2's hjemmeside.
- Vi har dømt Champions League-finalen for mænd og EM- og VM-finalen for mænd, men for mig er dette den største kamp i vores karriere.
- Herre-EM er noget helt specielt. Trykket er bare anderledes, fordi der ikke er stor forskel på holdene. Mange vil mene, at VM- og OL-finalen er større, men for mig er en EM-finale det største, siger Mads Hansen.
Det er det danske herrelandsholds nederlag til Tyskland onsdag aften, der har banet vejen for de to danske dommere.
Med en sejr over Danmark spillede Tyskland sig frem til semifinalen, hvor Norge venter. I den anden semifinale står Spanien over for Kroatien. EM-finalen spilles på søndag i Krakow.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker