Dansk dommerpar dømmer VM-finalen i håndbold
Dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding skal dømme VM-finalen i håndbold mellem Frankrig og Norge søndag.
De danske håndboldherrer lykkedes ikke med at nå finalen ved VM i håndbold i Frankrig, men der bliver alligevel dansk islæt.
Det danske dommerpar bestående af Mads Hansen og Martin Gjeding dømmer således VM-finalen senere søndag, meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.
Søndagens finale mellem Frankrig og Norge bliver endnu en i rækken af store opgaver for dommerparret.
For et år siden dømte Mads Hansen og Martin Gjeding EM-finalen i herrehåndbold i Polen, og i sommer dømte de en OL-semifinale i Rio.
Her kunne de ikke komme længere, da de danske håndboldherrer spillede sig i finalen.
- Vi kan virkelig mærke nu, hvor de ansvarlige for dommerpåsætning synes, vi er.
- Vi vidste godt, at vi var blandt de dommere, der var i spil til finalen, da ti par allerede blev sendt hjem efter kvartfinalerne, og vi håbede selvfølgelig på, at det blev os, der fik den kamp.
- Man kan dog aldrig helt vide hvilke præcise kriterier, der bliver valgt ud fra, så det var en lettelse at få beskeden. Vi er selvfølgelig vildt stolte, siger Martin Gjeding i meddelelsen.
Også ved dommerbordet til VM-finalen finder man en dansker. Her sidder den tidligere danske topdommer Bjarne Munk Jensen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde