Dansk Dortmund-talent udtaget til OL-fodboldholdet
Borussia Dortmund oplyser, at stortalentet Jacob Bruun Larsen bliver en del af det danske OL-landshold.
Fodboldtalentet Jacob Bruun Larsen fra Borussia Dortmund skal muligvis med til sommerens OL i Rio.
Den tyske storklub oplyser på sin hjemmeside, at den 17-årige offensivspiller rejser med det danske U23-landshold til OL.
Den unge venstrekant var ellers ikke at finde i U21-landstræner Niels Frederiksens oprindelige 18 mand store OL-trup, der blev udtaget i sidste uge.
Udtagelsen af OL-truppen har konstant været præget af usikkerhed, da Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, ikke har gjort OL-turneringen til en del af den internationale fodboldkalender.
Derfor er danske og udenlandske fodboldklubber i deres gode ret til at holde spillere hjemme fra Rio.
Det er uvist, hvem Jacob Bruun Larsen i givet fald erstatter i den danske OL-trup. Onsdag har Niels Frederiksen modtaget afbud fra Yussuf Poulsen og Uffe Bech, men blot efterudtaget OB-spilleren Jacob Barett Laursen.
Teenageren optræder normalt på Dortmunds ungdomshold. I øjeblikket er han dog med førsteholdstruppen i Kina.
Danmark åbner OL-gruppespillet 4. august mod Irak. Derefter venter kampe mod Sydafrika og Brasilien.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker