For andet år i træk er verdens bedste herredouble, Mathias Boe og Carsten Mogensen, klar til finalen i badmintonturneringen All England.
Det danske par besejrede det kinesiske par Biao Chai og Zhendong Guo i to sæt med cifrene 26-24, 21-12.
Selvom danskerne som ventet var foran indtil midtvejs i første sæt, blev det pludselig spændende, da kommunikationen mellem de to danskere kiksede gentagne gange.
Biao Chai og Zhendong Guo lugtede en lille sensation med en mulig sejr i første sæt, mens danskerne fortsat kæmpede med egne problemer.
Kineserne løb dog selv ind i problemer, da deres serv blev underkendt på to sætbolde. Det var to tydelige servefejl, hvor det asiatiske par skulle have haft usædvanligt højtsiddende hofter for at argumentere overbevisende for deres sag.
Ketsjeren var ganske enkelt løftet for højt i serveøjeblikket.
Biao Chai og Zhendong Guo klagede alligevel deres nød, men dommeren lod sig ikke imponere af deres højlydte protester.
I andet sæt var danskerne overlegne, og kineserne var på intet tidspunkt i nærheden af at true Mathias Boe og Carsten Mogensen, som er klar til finalen i All England.
De to danskere var også i finalen sidste år, hvor tabte. Finalen spilles søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde