Dansk double taber til verdens bedste i bizar kamp
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er færdige ved World Tour Finals. Foto: -/Ritzau Scanpix
-/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen tabte første sæt, og så gik der cirkus i kampen mod verdens bedste.
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen var fredag en del af en bizar kamp ved World Tour Finals.
Danskerne tabte første sæt med 15-21 mod verdens bedste par, Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukamuljo.
Dermed røg Astrup og Rasmussens chance for at avancere til semifinalerne, og da Gideon og Sukamuljo allerede var sikret førstepladsen i gruppen, gik kampen i stå.
Ingen af spillerne gav sig fuldt ud, og intensiteten forsvandt fuldstændigt.
Til tider pjattede og klovnede især indoneserne. Spillet var tempoforladt og præget af lange sekvenserne, hvor fjerbolden blev hældt over nettet uden fart og skarphed.
Danskerne vandt andet sæt med 21-18, mens indoneserne tog tredje sæt 21-9.
Med herredoublens exit er Danmark kun repræsenteret ved Viktor Axelsen i semifinalerne lørdag.
Fredagen bød dog på opmuntringer til danskere, der allerede var ude af turneringen.
Efter to nederlag i mødet med storfavoritter vandt Line Christophersen i damesingle over tyske Yvonne Li med 21-11, 21-14.
Også mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje havde tabt sine to første kamp og var ude, inden det blev til sejr over Meng Tan Kian og Pei Jing Lai fra Malaysia med 21-15, 21-17.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde