Dansk dressurhelt tager afsked med VM-medaljehest
Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos ses her sammen under VM i Herning. Foto: Friso Gentsch/Ritzau Scanpix
Cathrine Laudrup-Dufour skal ikke længere ride på Vamos Amigos. Til VM i Herning vandt de sammen to medaljer.
Dressurrytteren Cathrine Laudrup-Dufour skal ikke længere ride på hesten Vamos Amigos ved de store stævner.
Efter at duoen i august vandt to VM-medaljer sammen i Herning skal Vamos Amigos nu tilbage til sin engelske ejer Annabelle Pidgley.
Det skriver Laudrup-Dufour på Instagram.
- Tak for alting, Vamos. Du har givet mig de mest fantastiske oplevelser, som jeg aldrig vil glemme, skriver danskeren.
Laudrup-Dufour havde to heste i spil frem mod VM i Herning, Vamos Amigos og Bohemian, men kun kunne blot vælge den ene.
Valget faldt på Vamos Amigos, og det blev til VM-guld i holdkonkurrencen og sølv i den individuelle konkurrence.
Forud for VM indtog Laudrup-Dufour andenpladsen på verdensranglisten med Bohemian, mens hun lå på tredjepladsen med Vamos Amigos. Sidenhen har de to heste byttet plads.
Selv om Vamos Amigos nu skal have sin daglige gang i England, så meddeler danskeren, at hun fortsat skal deltage i træningen af hesten samt Annabelle Pidgley, som også er dressurrytter.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker