Dansk dressurlandshold vinder igen et stort stævne
Nanna Skodborg Merrald vandt søndagens Grand Prix Kür i Sverige, hvilket også var med til at sikre Danmark sejren i holdkonkurrencen. (Arkivfoto). Foto: Hamad I Mohammed/Reuters
Nanna Skodborg Merrald og resten af dressurlandsholdet strøg søndag til tops ved Nations Cup-stævne i Sverige.
Det danske dressurlandshold leverer fornemme resultater forud for VM på hjemmebane i Herning i august.
Søndag sikrede danskerne sig den samlede sejr i holdkonkurrencen i Nations Cup-turneringen i svenske Falsterbo foran Holland og Sverige.
Det er blot to uger siden, at de danske dressurryttere vandt et Nations Cup-stævne i tyske Aachen.
Ud over at bidrage til sejren i holdkonkurrencen kunne Nanna Skodborg Merrald glæde sig over at være den bedste i søndagens Grand Prix Kür på hesten Blue Hors St. Schufro.
Daniel Bachmann Andersen og hesten Zippo M.I. blev bedst af alle i Grand Prix-konkurrencen.
Det succesfulde danske landshold i Falsterbo bestod af Nanna Skodborg Merrald, Anna Kasprzak, Daniel Bachmann Andersen og Nadja Aaboe Sloth samt deres respektive heste.
VM i dressur i Herning fra 6. til 14. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde