Dansk dressurrytter slår tysk verdensetter i Herning
Cathrine Dufour og Cassidy gør det fornemt i denne weekend i Herning. Her ses ekvipagen under EM i Sverige for to måneder siden. Foto: /ritzau/AP/Pontus Lundahl/arkiv
/ritzau/AP/Pontus Lundahl/arkiv
Cathrine Dufour vandt lørdagens Grand Prix ved World Cup-stævnet i Herning foran tyske Isabell Werth.
Den danske dressurrytter Cathrine Dufour leverede lørdag et fornemt resultat ved World Cup-stævnet i Herning.
Sammen med hesten Cassidy lykkedes det at tage førstepladsen i lørdagens kvalifikation, den såkaldte Grand Prix, foran den tyske europamester og verdensetter, Isabell Werth, på hesten Don Johnson.
- Det var sindssygt fedt.
- Cassidy har været meget tændt de sidste par dage, og vi har ikke trænet så meget siden EM, men han var heldigvis godt med, siger Cathrine Dufour i en pressemeddelelse fra Dansk Ride Forbund.
- Det er helt fantastisk at ride i Boxen, og publikum var bare fantastisk. Og så er det ret fedt at slå Isabell og så endda på hjemmebane, siger hun.
Svenske Patrik Kittel og hesten Delaunay Old sluttede lørdagens Grand Prix på tredjepladsen.
World Cup-stævnet i Herning afsluttes søndag med Kür-finalen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde