Dansk duo hjælper Rosenborg videre i CL-kvalifikationen
Christian Gytkjær scorede på straffespark og Mike Jensen bidrog med assist, da Rosenborg sendte Norrköping ud.
Rosenborg-danskerne Christian Gytkjær og Mike Jensen var onsdag med til at sende den norske mesterklub videre i Champions League-kvalifikationen.
Trods et 2-3-nederlag på udebane til svenske Norrköping, så er Rosenborg videre til tredje kvalifikationsrunde efter en norsk hjemmesejr på 3-1 for en uge siden.
Onsdag aften bragte Christian Gytkjær gæsterne foran på et straffespark begået mod ham selv efter 35 minutter.
Landsmanden Mike Jensen knuste sikkert de fleste tilskueres tro på et svensk comeback, da han ti minutter efter pausen blev spillet fri i højresiden og løb mod baglinjen.
Med en hård, men reglementeret kropstackling afviste den tidligere Brøndby-spiller en svensk forsvarer og lagde bolden på tværs, hvor Yann Erik de Lanlay nemt kunne øge til 2-0.
Herefter fulgte et norsk kollaps af de helt store, da Sebastian Andersson og Christoffer Nyman bare fire minutter senere havde udlignet til 2-2.
Rosenborg-spillerne kunne slet ikke sætte to afleveringer sammen, og med et kvarter igen fik Sebastian Andersson gjort det til 3-2 for Norrköping.
Rosenborg skal i tredje kvalifikationsrunde møde cypriotiske Apoel FC, der trænes af danske Thomas Christiansen. Derefter venter en playoff-runde før et eventuelt Champions League-gruppespil.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker