Det skulle ikke lykkes for Ajax med de to danskere, Christian Eriksen og Nicolai Boilesen, at vinde den hollandske pokalturnering.
Søndag tabte holdet fra Amsterdam pokalfinalen med 2-3 til Twente i et drama, der havde begge danskere med fra start, og som blev afgjort af et mål dybt inde i den forlængede spilletid.
Det så ellers lovende ud for Ajax til at begynde med. Demy de Zeeuw bragte holdet i front efter 19 minutter med et langskud, og fem minutter før pausen fordoblede Lorenzo Ebicilio Ajax-føringen.
Twente indledte dog sit comeback hurtigt herefter. Wout Brama fik reduceret kort før pausen, og efter 56 minutter udlignede Theo Janssen.
2-2 blev resultatet af den ordinære kamp, og holdene skulle derfor ud i forlænget spilletid.
Her resterede blot tre minutter, da Twente scorede det afgørende mål. Marc Janko headede bolden i nettet for holdet fra byen Enschede.
Ajax får dog snart mulighed for at revanchere nederlaget. Det to hold mødes således igen på søndag i en kamp, der afgør det hollandske mesterskab.
Vinder Ajax opgøret på hjemmebanen, er de mestre, mens Twente kan nøjes med uafgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker