Dansk duo misser indonesisk semifinale efter tæt kamp
Danmarks bedste damedouble, der består af Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, må forlade Super Series-turneringen Indonesian Open i Jakarta inden semifinalen.
Danskerne tabte fredag formiddag dansk tid en meget tæt kvartfinale mod de femteseedede sydkoreanere Ye Nam Yang og So Young Kim i tre sæt.
Det startede ellers flot for den danske duo, der tog sig af første sæt med 21-14, men i de to næste viste sydkoreanerne de bedste nerver.
20-22 lød cifrene i begge sæt, og dermed er det allerede slut for danskerne, der ellers gik ind til turneringen med en finaleseedning i ryggen.
Senere på dagen får Christinna Pedersen dog mulighed for oprejsning, når hun sammen med Joachim Fischer spiller kvartfinale i mixed double.
Også de to herresinglespillere Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus skal i aktion fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned