Dansk duoer slutter lige uden for podiet i EM-parløb
Tobias Aagaard blev nummer fire sammen med Niklas Larsen i søndagens parløb. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Niklas Larsen og Tobias Aagaard samt Amalie Dideriksen og Ellen Klinge blev nummer fire i søndagens EM-parløb.
Det lykkedes ikke for Niklas Larsen og Tobias Aagaard at hente den fjerde medalje til Danmark ved EM i banecykling, der sluttede søndag i belgiske Heusden-Zolder.
I søndagens parløb sluttede duoen lige uden for podiet på en fjerdeplads.
Danskerne avancerede i stillingen i løbets slutning og sluttede på 75 point. Det var ti færre end den tyske duo, der fik bronze.
Guldet og sølvet gik til Holland og Portugal.
Niklas Larsen havde muligheden for at snuppe sin tredje medalje ved EM.
Lørdag hentede han den anden af slagsen, da han fik sølv i omnium.
Torsdag var Larsen også med til at vinde guld i 4000 meter holdforfølgelsesløb sammen med Robin Skivild, Lasse Norman Leth og Tobias Aagaard.
Fredag fik Amalie Dideriksen bronze ligeledes i omnium.
Tidligere søndag sluttede Amalie Dideriksen og Ellen Klinge ligeledes på fjerdepladsen i parløb, og de var endnu tættere på medalje.
Danskerne sluttede på 41 point, mens den franske duo fik bronze med 42 point.
Holland og Italien fik henholdsvis guld og sølv.
Holland dominerede i det hele taget EM med otte guldmedaljer samt fire sølv- og bronzemedaljer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde