Dansk fægter henter sølv til Danmark ved European Games
Jonas Winterberg-Poulsen strøg hele vejen i finalen, hvor han måtte se sig slået. Foto: Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix
Jonas Winterberg-Poulsen bed fra sig, men endte med at tabe finalen efter flotte præstationer i Polen.
Danmark er nu oppe på 11 medaljer ved European Games. Det sørgede fægteren Jonas Winterberg-Poulsen for mandag aften.
Med sin fleuret fægtede den 22-årige dansker sig til sølv.
Med fire sejre i løbet af eftermiddagen og de tidlige aftentimer fægtede han sig til en plads i finalen, hvor han skulle dyste mod polske Michal Siess.
De to fulgtes ad længe, men til sidst trak Michael Siess det længste strå og vandt 15-13.
Jonas Winterberg-Poulsen blev undervejs ramt på armen og kæmpede øjensynligt med smerter i den sidste del af dysten, hvor polakken afgjorde det.
På sin vej mod finalen vandt Jonas Winterberg-Poulsen over Borna Spoljar fra Kroatien, Gergo Szemez fra Ungarn, Andrii Pogrebniak fra Ukraine og Laurenz Rieger fra Tyskland.
Allerede da han nåede semifinalen mod Laurenz Rieger var han sikker på bronzemedalje, men strøg altså i finalen og var ikke langt fra guld.
Det er ikke helt uventet, at Jonas Winterberg-Poulsen blander sig i den absolutte elite.
Allerede som 17-årig viste han sig frem på den internationale scene, da han ved ungdoms-OL sørgede for en bronzemedalje til Danmark.
Dengang blev han af sin træner kaldt et særligt talent, og det begynder nu at komme til udtryk på den største scene.
Danmark kan nu prale af at have vundet fire guldmedaljer, fire sølvmedaljer og tre bronzemedaljer ved European Games.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde