Dansk Fifa-spiller tror på egne chancer før finalestævne
Marcus "Marcuzo" Jørgensen spiller sin kvartfinale mod hollandske LevVinken fredag klokken 15.30. (Arkivfoto) Foto: Tom Jacobs/Reuters
Tom Jacobs/Reuters
Danske Marcus "Marcuzo" Jørgensen er med i eChampions League, der fredag afvikles i Madrid.
Det er ikke kun fodboldstjernerne fra Liverpool og Tottenham, der er samlet i Madrid i disse dage for at dyste om penge, pokaler og prestige.
Slutspillet i Fifa-turneringen eChampions League løber fredag af stablen, og danske Marcus "Marcuzo" Jørgensen fra holdet North er blandt de sidste otte.
- Jeg glæder mig vanvittigt meget. Det er stort at være blandt de otte bedste og skulle kæmpe for det første eChampions League-trofæ nogensinde, siger Marcus "Marcuzo" Jørgensen i en pressemeddelelse.
Han spiller sin kvartfinale fredag eftermiddag mod hollandske LevVinken og forventer hård modstand.
- Mine chancer ser jeg som rigtig fine. Min første kamp er kvartfinalen mod den utrolig dygtige hollandske LevVinken, der på papiret måske er den stærkeste ved turneringen. Jeg tror, at jeg går hele vejen, hvis jeg vinder den kamp, siger "Marcuzo".
Spillerne dyster om en samlet præmiesum på 1,8 millioner kroner. Der er 670.000 kroner til vinderen.
Det er første gang, at eChampions League afvikles. Finalen spilles klokken 19.15.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker