- Ja, mand.
Badmintonspilleren Joachim Fischer lignede det, han var - en glad mand. Han udløste et jubelskrig og kastede sin trøje ud til publikum i Odense Idrætshal efter en særdeles medrivende mixeddoublefinale ved Denmark Open, som endte med dansk sejr.
Med sejren viste han og makkeren Christinna Pedersen, at det var alt andet end en tilfældighed, da de sidste år vandt Denmark Open som nydannet konstellation. Søndagens triumf var dog længe undervejs for danskerne, som misbrugte syv matchbolde i andet sæt.
I sidste ende vandt Fischer og Pedersen dog 21-16, 25-27, 21-17 over englænderne Anthony Clark og Donna Kellogg efter en kamp, som undervejs blev særdeles medrivende.
Danskerne, som i august vandt bronze ved VM i Hyderabad, var toneangivende i hele første sæt, som blev vundet sikkert, men i andet sæt kom der langt mere spænding ind i kampen.
Englænderne frustrerede danskerne, da Donna Kellogg ved 25-24 i dansk favør lavede en netruller, og umiddelbart efter blev der dømt fejl mod den danske konstellation, så englænderne sikrede sættet på den efterfølgende bold.
Det fik Joachim Fischers temperament i kog, men danskerne havde alligevel de bedste nerver og vandt tredje sæt på den ottende matchbold.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned