Dansk finnjollesejler får midterplacering på VM's førstedag
Danske André Højen Christiansen var torsdag i aktion på førstedagen af VM i sejlsport i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
André Højen Christiansen ligger nummer 37 i finnjolle efter den første sejlads ved VM i Aarhus.
Deltagerne ved VM i sejlsport i Aarhus blev nødt til at være tålmodige på førstedagen torsdag.
Men efter nogle timers venten på tilstrækkelig vind kom der gang i sejladserne i mændenes finnjolle og 470-jolle for begge køn.
I finnjolle var André Højen Christiansen første dansker i aktion ved VM.
Han sluttede som nummer 19 i sin sejlads.
Danskeren ligger dermed på en delt 37.-plads blandt de 90 deltagere, mens brasilianeren Jorge Zarif og Josip Olujic fra Kroatien deler førstepladsen.
I kvindernes 470-jolle var sejlerne i aktion to gange. Efter førstedagen fører franske Camille Lecointre og Aloise Retornaz.
De blev henholdsvis nummer to og seks i deres første sejladser.
Herrerne i 470-jolle kom kun i aktion en enkelt gang torsdag.
Grækerne Panagiotis Mantis og Pavlos Kagialis deler føringen med svenskerne Anton Dahlberg og Fredrik Bergström.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde