Dansk fodbold åbner transfervindue fra juli til oktober
Danske fodboldklubber vil få mulighed for at hente nye spillere fra 16. juli til 5. oktober.
Transfervinduet i dansk fodbold kommer til at løbe fra 16. juli til 5. oktober.
Det bekræfter Peter Ebbesen, turneringschef i Divisionsforeningen, over for Tipsbladet. Tidsrummet læner sig op ad et forslag fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) om at lade transfervinduer lukke netop 5. oktober.
- Der er taget den beslutning, at det anbefalede, harmoniserede transfervindue lukker den 5. oktober, og det agter vi at følge i dansk fodbold.
- Den dato er valgt, fordi gruppespillet i de europæiske turneringer starter den 20., 21. og 22. oktober. Derfor lægger vi os som sædvanlig op af den harmoniserede anbefaling, siger Peter Ebbesen til Tipsbladet.
Der bliver desuden indført et kort transfervindue på et døgn den 1. juli.
Det lille vindue er tiltænkt kontraktløse spillere. De kan skrive under på kontrakter når som helst, men de kan først skifte, når transfervinduet er åbent.
Det er ikke alle lande, der endnu har lagt sig fast på, hvornår deres transfervindue skal være åbent.
Blandt andet har Premier League endnu ikke meldt noget ud.
De forskellige landes planer for transfervinduerne fremgår af en oversigt, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har offentliggjort.
Den viser blandt andet, at Tyskland - i stil med Danmark - åbner sit vindue fra 15. juli til 5. oktober med et lille ekstra vindue 1. juli.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub