Dansk fodbold misser opgradering i Europa
FC København tabte torsdag aften 0-1 i returkampen på udebane mod Chelsea i ottendedelsfinalen i Conference League. FCK er ude af turneringen med et samlet 1-3-nederlag. Foto: Isabel Infantes/Reuters
Med en polsk sejr i Conference League bliver Danmark overhalet af Polen på Uefas koefficientrangliste.
Danmark misser muligheden for at sende fem fodboldhold ud i de europæiske turneringer i 2026/27-sæsonen - heraf to i Champions League-kvalifikationen.
Det står klart, efter at FC København torsdag aften blev sendt ud af Conference League med et nederlag til Chelsea, og Legia Warszawa vandt over Molde.
Med Legias sejr bliver Danmark overhalet af Polen på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) koefficientrangliste.
Danmark mister 15.-pladsen, der er det yderste mandat i forhold til en opgradering fra de nuværende fire hold og kun ét i Champions League.
Allerede inden torsdagens returkampe i ottendedelsfinalerne i Conference League stod det klart, at Polen var, hvad der svarede til én sejr eller to uafgjorte fra at overhale Danmark.
Med til historien hørte, at FCK som sidste danske repræsentant i Europa havde mulighed for at forsvare eller udbygge det danske forspring på listen.
FCK er ude af Conference League med et samlet 1-3-nederlag og kan dermed ikke hente flere point til Danmark i denne sæson.
Legia Warszawa er omvendt videre til kvartfinalerne i den europæiske turnering og kan dermed indsamle endnu flere point til koefficientranglisten.
Det samme kan Jagiellonia, der som det andet polske hold er kvartfinaleklar, selv om holdet torsdag tabte til Cercle Brugge.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde