Dansk fodboldspiller i knibe: Klubpræsident truede min søn
Pierre Kanstrup spillede for AGF indtil årsskiftet, hvor turen gik til Erzurum i tyrkisk fodbold. Han er nu i Vålerenga i Norge (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pierre Kanstrup oplevede denne sommer fodboldens skyggeside i Tyrkiet, hvor klubpræsident truede hans familie.
Den tidligere AGF- og Sønderjyske-anfører Pierre Kanstrup fik en barsk afslutning på sit ophold i tyrkisk fodbold.
I vinter skiftede forsvarsspilleren fra AGF til Erzurum, der endte med at rykke ud af den bedste række i Tyrkiet. Efter nedrykningen ville klubben af med danskeren.
Pierre Kanstrup fortæller til Spillerforeningens hjemmeside, at klubbens præsident truede ham med en stor lønnedgang, hvilket danskeren ikke var interesseret i.
- Det hele endte ud i, at han sagde, at han hverken kunne garantere for min eller min families sikkerhed.
- Jeg spillede ligeglad og svarede; "så bliver jeg bare. Det er ikke noget problem, vi skal nok klare os," siger Pierre Kanstrup i interviewet.
Det lykkedes alligevel klubpræsidenten at true danskeren væk, fordi han specifikt sagde, at han ikke kunne garantere for sønnens sikkerhed.
- Da han sagde det, kunne jeg godt mærke, at nu var det nok. Det kom pludselig meget tæt på.
- Klubben havde jo sørget for pladsen i vuggestuen. Det kan sagtens være, der aldrig ville ske noget.
- Men tanken om, hvad der kunne ske min søn; at vi afleverede ham til smilende pædagoger, der, når vi havde afleveret, låste ham alene inde i et mørkt rum i timevis, siger Pierre Kanstrup.
Forsvarsspilleren ved ikke, om præsidenten kunne finde på at gøre alvor af truslerne.
- Det er et tænkt scenarie. Men tingene blev sagt, og så meget er penge ikke værd, siger Kanstrup.
Den 30-årige fodboldspiller er denne sommer skiftet til Vålerenga i den bedste norske række. Her har han fået en kontrakt, der varer sæsonen ud.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker