Dansk Formel 1-aspirant flyver af banen i sæsonpremiere
Formel 1-aspiranten Marco Sørensen fik lørdag en forfærdelig start i sæsonpremieren i Renault 3.5 World Series.
Da kørerne skulle ud på anden omgang på Monza-banen, kolliderede danskeren med konkurrenten Jazeman Jaafar.
Marco Sørensens bil slog herefter en saltomortale og kurede ned ad langsiden, hvor den blev liggende med bunden i vejret.
Ifølge Eurosport skulle den 23-årige nordjyde dog være sluppet fra uheldet med en øm finger.
Marco Sørensens erklærede mål for 2014 er at sikre sig en kontrakt med et Formel 1-hold til næste sæson.
Det var netop en flot sæson i Renault 3.5 World Series, der sidste år banede vejen til Formel 1 for Kevin Magnussen. Den 21-årige dansker vandt løbsserien og indgik senere en kontrakt med McLaren.
Britiske Will Stevens har lagt sig i spidsen af VM-stillingen i serien i 2014, da han tog sejren på Monza, som også lægger asfalt til sæsonens andet løb, som køres søndag.
Marco Sørensen kører for holdet Tech 1 Racing og er samtidig tilknyttet Lotus' Formel 1-mandskab som reservetestkører.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde