Dansk Formel 1-aspirant viser fornem kørsel i Monaco
Formel 1-lærlingen hos Lotus, Marco Sørensen, viste lørdag formiddag flot kørsel i Monaco, hvor han deltog i kvalifikationen til søndagens Formel Renault 3.5 Series-løb. Det er klassen lige under Formel 1.
Marco Sørensen var kun en enkelt hundreddel af et sekund fra at indtage pole position, men danskeren blev til slut forvist fra førerpositionen.
- Det er mega dejligt, at vi igen ser ud til at have fundet farten. Vi har i de første to løb i sæsonen haft store problemer med motoren.
- Jeg skylder Lotus-teamet en stor tak for alt det arbejde, de har lavet, og nu må vi bare fokusere på løbet i morgen, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.
Nordjyden havde været hurtigste mand igennem det meste af kvalifikationen, men i de allersidste sekunder lykkedes det den tyske kører Nico Müller at klemme sig forbi og dermed indtage førstepladsen.
- Jeg kunne mærke allerede ved træningen i torsdags, at vi havde en god bil, og jeg havde derfor en god mavefornemmelse.
- Det er selvfølgelig ærgerligt at blive slået med så lille en margin, men jeg er stadigt stolt af resultatet, lyder det fra juniorkøreren.
World Series-løbet begynder søndag klokken 11 på Formel 1 banen i Monaco, hvor de største og bedste motorkørere senere samme dag kører grand prix-løb.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned