Dansk golf-sekstet holder sig til i toppen på Gran Canaria
Jeff Winther er bedste dansker ved golfturneringen Gran Canaria Open inden finaledagen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Seks danskere er inden for syv slag af den førende inden finalerunden i golfturneringen Gran Canaria Open.
Meget skal gå galt, hvis ikke en dansker skal ende på en af de sjove placeringer i golfturneringen Gran Canaria Open.
Inden søndagens finalerunde ligger fire danskere inden for fem slag af den førende i European Tour-turneringen. Yderligere to er inden for syv slag.
Jeff Winther ligger bedst på en delt femteplads efter en kanonrunde lørdag i otte slag under par. Det efterlader Winther i samlet 15 slag under par med tre slag op til sydafrikanske Garrick Higgo på førstepladsen.
Joachim B. Hansen og Thorbjørn Olesen er lige i hælene på Jeff Winther - begge er 14 slag under par.
Hansen gik tredje runde i fem slag under par. Olesen satte banerekord fredag og røg op på førstepladsen, men lørdag mistede han altså pusten en smule. Olesen gik tredje runde i par.
Nicolai Højgaard følger efter i 13 slag under par, mens Benjamin Poke og Søren Kjeldsen er henholdsvis 12 og 11 slag under par.
Dermed er der seks danskere i top-29 inden de sidste 18 huller, som spilles søndag på ferieøen.
Lucas Bjerregaard er også med, men halter efter på en delt 53.-plads.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker