Dansk golfkvinde falder tilbage i USA
Emily Kristine Pedersen gik også tredje runde i par i KPMG Women's PGA Championship. Foto: /ritzau/AP/Kamran Jebreili/arkivfoto.
/ritzau/AP/Kamran Jebreili/arkivfoto.
Emily Kristine Pedersen gik i par i tredje runde i prestigefyldt turnering, og hun ligger delt nummer 20.
Den danske golfspiller Emily Kristine Pedersen leverede for anden dag i træk en runde i par på tredjedagen ved KPMG Women's PGA Championship i den amerikanske delstat Illinois.
Dermed måtte hun igen se sig selv rasle ned ad leaderboardet, efter at hun blandede sig helt i toppen på første runde af den prestigefyldte turnering.
Ligesom i anden runde præsterede den 21-årige dansker to birdies og to bogeys. Det placerer hende på en delt 20.-plads i sammenlagt tre slag under par.
Dermed er hun syv slag efter førstepladsen, der indtages af sydkoreanske Chella Choi og amerikanske Danielle Kang.
De jagter begge deres første major-sejr og ligger to slag foran sydkoreaneren Jiyai Shin på tredjepladsen.
Den 26-årige Chella Choi har kun en enkelt sejr på LPGA-touren. Den blev sikret i 2015 ved Marathon Classic. Hendes bedste placering ved en major-turnering var i 2013, da hun sluttede på en femteplads i netop KPMG Women's PGA Championship.
Den 24-årige amerikaner Danielle Kang har en 14.-plads ved US Women's Open i 2012 som sit bedste resultat ved en major-turnering.
Ud over Emily Kristine Pedersen har yderligere to danskere deltaget i de to første runder ved den prestigefulde turnering i den lille amerikanske by Olympia Fields.
Hverken Nicole Broch Larsen eller Therese O'Hara lykkedes dog med at klare cutgrænsen efter anden runde, og derfor spiller de ikke i weekenden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet