Dansk golfkvinde lægger sig i spids for Scottish Open
Nicole Broch Larsen ligger i spidsen for Scottish Open. Foto: Eric Bolte/Ritzau Scanpix
Eric Bolte/Ritzau Scanpix
Nicole Broch Larsen fører Scottish Open, hvor også Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen er med fremme.
Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen fik torsdag en glimrende start på Scottish Open på LPGA Tour.
Således ligger hun på en førsteplads efter første runde af turneringen. Der er dog stadig nogle spillere i gang med første runde, men det ser ikke ud til, at den danske føring bliver truet.
Broch Larsen gik runden i 67 slag, fire slag under par, hvilket rakte til at lægge sig alene i spidsen.
Undervejs noterede hun sig seks birdies og to bogeys på vej mod resultatet.
Også Emily Pedersen blandede sig helt fremme i toppen en overgang, efter hun havde leveret fem birdies på de første syv huller, men en dobbeltbogey på ottende hul sendte hende lidt tilbage.
De sidste ti huller gik hun alle i banens par, og hun sluttede dagen på en foreløbig delt andenplads.
Nanna Koerstz Madsen kan også gøre sig forhåbninger om en topplacering, da hun gik i klubhuset som en delt nummer syv. Madsen brugte 69 slag på dagen og er altså to slag efter den førende Broch Larsen.
Turneringen slutter på søndag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned