Dansk golfnedtur på sidstedagen i Skotland
Trods gode placeringer inden sidstedagen til Anders Hansen og Søren Kjeldsen lykkedes det ikke for nogen af de to danske golfspillere at tage sejren i European Tour-turneringen Scottish Open.
Anders Hansen gik førerbolden med italieneren Francesco Molinari i kraft af sin andenplads, men havde ikke nogen god dag på Castle Stuart Golf Links.
Danskeren, der på de 54 foregående huller kun havde lavet en enkelt bogey, tillod sig at lave hele tre af slagsen. Og da han omvendt ikke lavede en eneste birdie, gled han helt ned på en samlet 11.-plads.
Søren Kjeldsen var lidt bedre kørende og formåede trods alt at gå banen rundt i par. Det kunne dog ikke forhindre, at også han gled nedad i den samlede stilling og sluttede på en delt femteplads.
Den tredje dansker, Thorbjørn Olesen, fik hentet et par pladser på sidstedagen med en runde i par og sluttede på en delt 36.-plads.
Turneringen blev vundet af inderen Jeev Milkha Singh, der i løbet af søndagen rykkede 16 pladser frem i stillingen og i sidste ende vandt omspillet med Molinari takket være en birdie på første omspilshul.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker