Dansk golfspiller ender uden for top-10 i PGA-turnering
Danske Sebastian Cappelen fik i forrige uge sin første placering blandt de øverste ti i en PGA-turnering. Ligeså godt gik det dog ikke for danskeren i Farmers Insurance Open i Californien i denne uge. Foto: Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
Sebastian Cappelen endte på en 21.-plads i PGA-turnering i Californien, hvor han ellers havde lagt stærkt ud.
Den danske golfspiller Sebastian Cappelen ryger ud af top-10 i sidste runde af PGA-turnering i Californien.
Cappelen gik sidste og fjerde runde af turneringen Farmers Insurance Open i to slag over par.
Dermed ender han på en delt 21.-plads i turneringen, der afholdes i San Diego.
Det så ellers lyst ud for Cappelen, da han efter første runde lagde sig på en delt førsteplads over flere af golfens topnavne. Han gik første runde i seks slag under par, hvilket gav ham den flotte startplacering.
Men i både anden og tredje runde kunne kan ikke holde den flotte form. Han gik begge runder i et slag under par, hvilket dog var tilstrækkeligt for at holde en plads blandt de bedste ti i turneringen.
Men natten til mandag dansk tid blev det til tre birdies og fem bogeys for danskeren.
Cappelen ender med et samlet resultat i turneringen på seks slag under par.
Australske Marc Leishman vandt turneringen med et samlet resultat på 15 slag under par.
Cappelen sluttede i forrige uge på en delt sjetteplads i en PGA-turnering, der også blev spillet i Californien.
Det var hans første placering blandt de ti øverste på PGA-touren og indbragte cirka 1,5 millioner kroner i præmiepenge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned