Dansk golfspiller falder langt tilbage efter flot start
Jacob Skov Olesen kæmper for at få succes i Sydafrika i denne uge. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jacob Skov Olesen faldt fra en placering som delt nummer otte til en delt 37.-plads ved Joburg Open.
Den danske golfspiller Jacob Skov Olesen må spejde langt efter en plads i topstriden ved Joburg Open.
Efter en lovende åbning på den sydafrikanske turnering torsdag faldt danskeren fredag tilbage i stillingen.
Efter en runde i to slag over par må han nu affinde sig med at indtage en beskeden plads som delt nummer 37, efter at han indledte dagen som delt nummer otte og en del af topstriden.
Nu har han otte slag op til turneringens førende spiller, mens han har fem slag til en plads i top-10.
Den 25-årige sjællænder er i gang med sin første sæson som professionel på DP World Tour og har foreløbig færdigspillet fem turneringer.
En delt niendeplads i Mauritius er hans bedste slutresultat, og han skal finde storspillet frem lørdag og søndag i Johannesburg, hvis det ikke også skal være tilfældet på den anden side af weekenden.
I den sydafrikanske storby har Olesen haft selskab af noget mere rutinerede Lucas Bjerregaard, men Bjerregaard kan nu rejse videre til næste spilleby. Han missede nemlig cuttet med to slag.
To gange i historien har Joburg Open haft en dansk vinder.
Anders Hansen triumferede i 2009, mens Joachim B. Hansen vandt i 2020.
/ritzau
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker