Dansk golfspiller går skrækrunde i Thailand
Joachim B. Hansen faldt fra en delt tredjeplads til en delt 72.-plads på tredje runde af Kings Cup i Thailand.
Den danske golfspiller Joachim B. Hansen var på vej mod et topresultat i European Tour-turneringen Kings Cup i Thailand, men en miserabel tredje runde ødelagde drømmen om en triumf.
Joachim B. Hansen blev således noteret for en score i 79 slag, hvilket var ni slag mere end banens par. Det skyldtes blandt andet noget så sjældent som en firedobbelt bogey på banens 12. hul.
Den dårlige runde betyder også, at Joachim B. Hansen, der indledte runden på en delt tredjeplads et enkelt slag efter turneringens dengang to førende spillere, er faldet ned på en delt 72.-plads inden søndagens sidste runde.
Bedre gik det for 23-årige Victor Gebhard Østerby. Verdens nummer 1842 gik tredje runde i et slag under par, og han ligger delt nummer 16 inden sidste runde. Han er seks slag efter turneringens førende spiller, Chan Shih-Chang fra Taiwan
Turneringen har ikke deltagelse af de bedste spillere i verden. De deltager i stedet ved årets sidste majorturnering, PGA Championship, i denne weekend.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde