Dansk golfspiller holder sig i top-10 i PGA-turnering
Den danske golfspiller Sebastian Cappelen ligger efter tredje runde af PGA-turneingen Farmers Insurance Open i Californien fortsat i top-10. Foto: Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
Sebastian Cappelen placerer sig efter tredje runde af PGA-turnering i Californien på en delt syvendeplads.
Den danske golfspiller Sebastian Cappelen formåede i tredje runde af PGA-turneringen Farmers Insurance Open ikke at genfinde sin imponerende form fra turneringens første runde.
Cappelen gik tredje runde af turneringen natten til søndag dansk tid i et slag under par.
Dermed placerer han sig efter tredje runde på en delt syvendeplads i turneringen, der afholdes i San Diego i Californien.
Det blev natten til søndag til to birdies for Cappelen, som dog også blev noteret for en enkelt bogey.
29-årige Cappelen lagde ellers stærkt ud, da han gik turneringens første runde i seks slag under par og placerede sig på en delt førsteplads foran flere af golfens topnavne.
Dagen efter gik han anden runde i et slag under par. Resultatet var godt nok til at sikre danskeren en samlet placering i top-3 efter anden runde.
Men med resultatet fra tredje runde ryger Cappelen længere ned i feltet. Danskeren formår dog fortsat at holde sig i turneringens samlede top-10.
Den fjerde og sidste runde af Farmers Insurance Open afholdes natten til mandag dansk tid.
Cappelen sluttede i sidste uge på en delt sjetteplads i en PGA-turnering, der også blev spillet i Californien.
Det var hans første placering blandt de ti øverste på PGA-touren og indbragte cirka 1,5 millioner kroner i præmiepenge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned