Dansk golfspiller indleder OL med stærk runde
Joachim B. Hansen er den ene af to danskere i herrernes golfturnering ved OL. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Joachim B. Hansen er nummer fem ved golfturneringen ved OL efter en første runde i fem slag under par.
Joachim B. Hansen har fået en flot start på OL's golfturnering.
Danskeren var på banen som en af de første natten til torsdag dansk tid, og Hansen gjorde sig bemærket.
Efter de 18 huller kunne han gå i klubhuset som nummer fire i stillingen, og det blev senere ændret til en delt femteplads, da alle spillere var kommet igennem runden.
Hansen gik første runde i fem slag under par. Ikke mindst takket være en fremragende start, der bød på fem birdies på de første otte huller.
De sidste ti huller gik han samlet i par efter to birdies og to bogeys.
Østrigske Sepp Straka fører i otte slag under par.
Rasmus Højgaard er den anden dansker i herrernes golfturnering ved OL. Han gik sin første runde i to slag over par og ligger dermed i den helt tunge ende af feltet, der tæller i alt 60 spillere.
Højgaards runde blev afbrudt af tordenvejr, og han lavede tre bogeys på de fire huller, han spillede efter genstarten.
Golfturneringen ved OL afvikles over fire runder med afslutning søndag.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker