Dansk golfspiller laver topresultat i England
Nicole Broch Larsen endte som nummer fire ved ISPS Handa Ladies European Masters i England.
Golfspilleren Nicole Broch Larsen hentede søndag et flot resultat på Ladies European Tour.
Den 22-årige dansker sluttede som delt nummer fire ved ISPS Handa Ladies European Masters, der blev afviklet i udkanten af London.
Nicole Broch Larsen sluttede af med en runde i 70 slag, efter at hun lavede fem birdies og tre bogeys på runden.
Dermed avancerede hun tre pladser i den samlede stilling.
Samlet brugte Nicole Broch Larsen 279 slag, ni slag under par. Det var tre slag flere end vinderen, amerikaneren Beth Allen.
Finalerundens øvrige danskere sluttede længere tilbage.
Emily Kristine Pedersen blev delt nummer 33 i 288 slag, mens Nanna Koerstz Madsen sluttede som delt nummer 37 i 289 slag.
Den 51-årige englænder Laura Davies stod for rundens nok mest mindeværdige slag.
Det faldt, da veteranen lavede hole-in-one på 7. hul.
Laura Davies, der har flest sejre af alle spillere nogensinde på Ladies European Tour, sluttede på en delt syvendeplads i 280 slag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde