Dansk golfspiller laver topresultat i Saudi-Arabien
Nicole Broch Estrup havde en god lørdag i Saudi-Arabien. (Arkivfoto). Foto: Alex Slitz/Ritzau Scanpix
Den danske golfspiller Nicole Broch Estrup blev nummer to i Saudi-Arabien efter en glimrende sidste runde.
Den danske golfspiller Nicole Broch Estrup sluttede stærkt af i Ladies European Tour-turneringen i Saudi-Arabien.
Lørdag gik hun tredje runde i fem slag under par, og samlet sluttede golfspilleren fra Hillerød 15 slag under par efter de tre runder, som turneringen varede.
Hun åbnede ellers lørdagen skævt med en bogey på fjerde hul, men fra hul 9-17 lavede hun seks birdies og strøg frem i stillingen.
Samlet set rakte det til andenpladsen. Førstepladsen tog englænderen Charley Hull sig af med tre slag ned til danskeren. Broch Estrup havde to slag ned til spilleren på tredjepladsen, sloveneren Pia Babnik.
Smilla Sønderby havde også klaret cuttet i turneringen, men lørdag spillede hun sig væk fra den sjove ende af stillingen. Efter en runde i tre slag over par sluttede hun på en plads som delt nummer 36.
Turneringen i Riyadh var sæsonens næstsidste på Ladies European Tour. Den havde en samlet præmiepulje på 500.000 dollar. Det svarer til lige under 3,5 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned