Dansk golfspiller må se førsteplads drukne væk
Joachim B. Hansen toppede Madeira Islands Open, men turneringen er nu aflyst på grund af dårligt vejr.
Den danske golfspiller Joachim B. Hansen øjnede sin første sejr på European Tour, men det bliver ikke til noget alligevel.
Vejrguderne har været meget barske mod Madeira Islands Open i Portugal, og søndag eftermiddag besluttede arrangørerne at aflyse turneringen efter blot 18 huller.
Joachim B. Hansen fuldførte sine 18 huller i første runde fredag, og det gjorde han godt. Med samlet fire slag under par lå han alene i front. I en tæt topstrid var de nærmeste konkurrenter dog kun ét slag efter danskeren.
Ifølge reglerne kan der ikke kåres en vinder, hvis der ikke er spillet 36 huller. Aflysningen betyder ifølge teetime.dk også, at der heller ikke udbetales præmiepenge.
Lørdag besluttede arrangørerne, at turneringen skulle forkortes til 36 huller - altså blot to runder i stedet for de normale fire.
Første runde blev først færdigspillet lørdag, hvorefter de 65 bedste gik videre, men søndagens dårlige vejr aflyste altså turneringen. Banen var ved at drukne i det heftige regnvejr.
Torsdag var problemet stormvejr, mens regn primært har drillet turneringen de seneste tre dage.
Fem af seks danskere klarede cuttet. Næstbedste dansker var Jeppe Huldahl som delt nummer 30 i banens par.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde