Dansk golfspiller mister skridt i jagt på toplacering
Joachim B. Hansen gik en runde i et slag under banens par, men konkurrenterne i toppen stak af lørdag.
Den danske golfspiller Joachim B. Hansen leverede en runde i et slag under banens par lørdag, men konkurrenterne var bare bedre spillende.
Derfor faldt Joachim B. Hansen tilbage i jagten på at nå en topplacering i European Tour-turneringen Joburg Open i Sydafrika.
Inden lørdagens tredje runde var danskeren placeret på en delt femteplads med fire slag op til finske Tapio Pulkkanen.
Der blev dog vendt godt og grundigt rundt på tingene, da finnen gik i et slag over banens par på 72 lørdag.
Samtidig strøg indiske Shubhankar Sharma afsted med en runde i syv slag under par. Han indtager nu førstepladsen og er ni slag bedre end Joachim B. Hansen, der inden søndagens sidste runde ligger på en delt syvendeplads.
Også svenske Christofer Blomstrand havde en god dag i Sydafrika lørdag, da han gik sin runde i ti slag under par. Dermed indtager svenskerne andenpladsen med fem slag op til Sharma.
Joachim B. Hansen måtte notere sig både en bogey og en dobbeltbogey lørdag, der også bød på fire birdies for danskeren.
Turneringen i Sydafrika har hele 240 deltagere, og der spilles på to forskellige baner.
For danske Jeff Winther var fredag og lørdag som nat og dag. Efter at han havde leveret en runde fredag i fem slag under par, så endte han lørdagens spil i tre slag over par.
Dermed raslede han fra en delt 19.-plads til en delt plads som nummer 60.
Anders Hansen missede fredag cuttet i turneringen, hvor et topresultat giver mulighed for at kvalificere sig til majorturneringen British Open.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned