Dansk golfspiller rasler ud af topstriden i Prag
Jeff Winther var helt oppe på andenpladsen, men nu er han ude af topstriden i Czech Masters efter en skidt runde lørdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jeff Winther satte sin andenplads over styr med en skidt tredje runde. Lucas Bjerregaard er nu bedste dansker.
Det bliver sandsynligvis ikke til en dansk sejr i golfturneringen Czech Masters i Prag.
Jeff Winther satte lørdag sine muligheder over styr, mens Lucas Bjerregaard nu er det bedste danske bud på et topresultat.
Jeff Winther indledte tredje runde på en andenplads, men danskeren kunne ikke holde sit niveau fra de to første dage.
Med fem bogeys og to birdies kom Winther ind i klubhuset i Prag med en score på 75 slag - tre over banens par - hvilket sender ham ned på en samlet 25.-plads.
Lucas Bjerregaard tog derimod et spring den anden vej. Helt nøjagtigt på 38 placeringer frem til en 16.-plads før søndagens afgørende runde.
Nordjyden, der gik tredje runde i fem slag under par, har dog hele otte slag op til førstepladsen, der deles af Andrea Pavan fra Italien og ireren Padraig Harrington.
Turneringens to øvrige danske deltagere, Søren Kjeldsen og Anders Hansen, klarede ikke cuttet til weekendens finalerunder.
European Tour-turneringen i Prag har en samlet præmiesum på en million euro - svarende til 7,5 millioner kroner.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker