Dansk golfspiller sikrer sig en plads på PGA Tour
Sebastian Cappelen blev nummer to i Wichita Open, og det var nok til at sikre en plads på næste sæsons PGA Tour. (Arkivfoto) Foto: Michael Cohen/Ritzau Scanpix
Michael Cohen/Ritzau Scanpix
En delt andenplads i turneringen Wichita Open var nok til at skaffe Sebastian Cappelen en plads på PGA Touren.
Golfspilleren Sebastian Cappelen har sikret sig et PGA Tour-kort.
Danskeren blev søndag delt nummer to i turneringen Wichita Open, og det var nok til at sikre en plads på næste sæsons PGA Tour.
Det skriver Korn Ferry Tour på sin hjemmeside.
Korn Ferry Tour, der tidligere gik under navnet Web.com Tour, er niveauet under PGA Tour. Her udvikler spillerne sig og kæmper om en billet til den eftertragtede PGA Tour.
De 25 spillere, der klarer sig bedst i løbet af sæsonen, får tildelt en plads på den kommende sæsons PGA Tour. Et såkaldt kort.
- Det er noget helt særligt. Det er med et stort smil, at jeg taber, sagde Cappelen efter turneringen til Korn Ferry Tours hjemmeside.
- Jeg føler, at jeg nu ved, hvad der er op og ned på touren, ved, hvad jeg skal gøre, og kender mange af golfbanerne. Det er en tilfredsstillende følelse, når man tænker på, at jeg har arbejdet på de rigtige ting, og det har båret frugt, siger danskeren.
Den 29-årige fynbo blev professionel i 2014 og har vundet to turneringer på det, der nu hedder Korn Ferry Tour.
Senest i begyndelsen af juni, da han sejrede i REX Hospital Open.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker