Dansk golfspiller slutter i top-10 i Tyrkiet
Joachim B. Hansen sluttede som nummer ti i Antalya (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Joachim B. Hansen afsluttede Turkish Airlines Open med to birdies og var fire slag fra førstepladsen.
Golfspilleren Joachim B. Hansen har de seneste uger vist forrygende form og kæmpet med i toppen på European Tour.
Danskerens første turneringssejr lader dog endnu vente på sig.
Søndag sluttede Hansen på en samlet tiendeplads i Turkish Airlines Open i Antalya.
Den 29-årige dansker indledte også sidstedagen på en delt tiendeplads og med en fjerde runde i 68 slag - fire slag under par - holdt han fast i sin placering i stillingen.
Han sluttede af med to birdies, så han nåede op på seks for dagen, mens to bogeys trak ned på scorekortet.
I oktober blev Joachim B. Hansen nummer to i Open de France i Paris og det blev til en fjerdeplads i Open de España.
Sejren i Antalya gik til englænderen Tyrrell Hatton, der var fire slag bedre end Joachim B. Hansen. Han vandt turneringen efter omspil mod fem andre spillere.
Landsmanden Lucas Bjerregaard gik sidste runde i 71 slag og endte i den tunge ende af feltet som nummer 72.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde