Dansk golfspiller snuser til førsteplads og taber terræn
Jeppe Huldahl ligger på en delt tredjeplads inden søndagens runde. Foto: Paul Lakatos/Ritzau Scanpix
Paul Lakatos/Ritzau Scanpix
Jeppe Huldahl lå en overgang på andenpladsen i Østrig, men tre bogeys sendte ham ned på en delt tredjeplads.
Den danske golfspiller Jeppe Huldahl ligger på en delt tredjeplads efter tredje runde i European Tour-turneringen i Atzenbrugg i Østrig.
Men resultatet kunne have været endnu bedre, hvis det ikke havde været for en dårlig afslutning af Huldahl.
Midtvejs i runden lå han alene på andenpladsen og pressede finnen på førstepladsen, Mikko Korhonen, som på det tidspunkt var to slag bedre, men derfra gik danskeren lidt ned.
Efter ni huller var Huldahl i tre slag under par på dagen efter tre birdies, men på de sidste ni huller måtte han notere sig tre bogeys, hvorfor han sluttede lørdagens runde i banens par.
Dermed er han i samlet syv slag over par og deler tredjepladsen med syv andre spillere.
Finnen Korhonen ligger komfortabelt i spidsen i 13 slag under par.
Inden søndagens afsluttende runde ligger Søren Kjeldsen på en delt 17.-plads efter en runde i tre slag under par. Han er nu i samlet fem slag under par.
Jeff Winther og Joachim B. Hansen befinder sig begge i samlet tre slag under par. Anders Hansen er tre slag dårligere.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker