Dansk golfspiller sværmer om majortitel trods svipsere
22-årige Nicole Broch Larsen er placeret som nummer fem i Evian Championship efter en runde med fem bogeys.
Til trods for en jævn tredje runde kæmper golfspilleren Nicole Broch Larsen fortsat med om sejren i årets sidste majorturnering, Evian Championship, i Frankrig.
Den 22-årige dansker gik lørdag sin hidtil dårligste runde i denne uge, da hun brugte 71 slag svarende til banens par på de 18 huller. Det blev til fem birdies, men også fem bogeys for Hillerød-pigen.
Dermed har Broch Larsen nu tre slag i stedet for to op til sydkoreanske Mi Hyang Lee, der fortsat ligger i spidsen for den prestigefyldte turnering.
Samtidig faldt den nordsjællandske spiller en anelse tilbage i stillingen fra en tredje- til en femteplads.
I sidste uge vandt Nicole Broch Larsen sin første turnering på Ladies European Tour. Det skete, da hun sejrede ved Helsingborg Open i Sverige.
Den anden danske deltager ved Evian Championship, Emily Kristine Pedersen, er placeret som nummer 21 efter de tre første dage. Emily Kristine Pedersen har hele ni slag op til Mi Hyang Lee på førstepladsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde