Dansk golfspiller taber terræn i New Zealand
Nanna Koerstz Madsen faldt lidt tilbage i New Zealand, mens verdensetteren Lydia Ko leverede fantastisk runde.
Det lykkedes ikke for Nanna Koerstz Madsen at holde pladsen i den absolutte top på andendagen af Ladies European Tour-turneringen ISPS Handa NZ Women's Open i New Zealand.
Lørdag gik den danske golfspiller anden runde i 69 slag, så hun samlet indtager en delt femteplads i 136 slag.
Nanna Koerstz Madsen lå delt nummer to efter førstedagen, hvor hun brugte 67 slag.
Her førte franske Anne-Lise Caudal efter en runde i 66 slag, men hun gik helt ned på anden runde, hvor hun brugte 75 slag.
17-årige Lydia Ko fra New Zealand gik til gengæld en kanonrunde i 61 slag, så hun har en føring på tre slag.
Den sydkoreansk fødte Lydia Ko har samlet brugt 131 slag før finalerunderne.
Hun blev for nylig den yngste nogensinde til at toppe kvindernes verdensrangliste, en position hun fortsat indtager.
Danske Nicole Broch-Larsen er delt nummer 14 i 139 slag, efter at hun brugte 68 slag på lørdagens runde.
Mens hun og Nanna Koerstz Madsen er klar til finalerunderne, røg Daisy Nielsen ud efter en runde i 76 slag.
Hun blev samlet delt nummer 81 i 149 slag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned