Søren Kjeldsen gjorde turneringen ekstra god for dansk golf ved at sikre sig en delt tredjeplads.
Thorbjørn Olesen er i golfmiljøet regnet for et af de største talenter, og efter en flot 2011-sæson med mange gode resultater var det ikke helt utænkeligt, at den første sejr ville komme i år.
I februar sagde kollega Thomas Bjørn følgende om sin unge landsmand:
- Jeg så Sergio Garcia komme frem på scenen, så kom Rory McIlroy, og ham her (Thorbjørn Olesen, red.) har alt det, der skal til, for at blive en spiller i verdensklasse. Jeg tror helt ærligt ikke, at vi nogensinde før har set et sådant talent i Danmark.
Thorbjørn Olesen sluttede turneringen af med en fjerde runde på 69 slag, tre under banens par.
Det var nok til at sikre danskeren sejren et slag foran engelske Chris Wood, der ellers sluttede af med en tangering af banerekorden - 64 slag.
Med sejren får Thorbjørn Olesen også 166.660 euro, svarende til cirka 1,25 millioner kroner.
Turneringen er ikke rangeret blandt de største på European Tour, og den havde heller ikke deltagelse af den absolutte verdenselite, som i disse dage varmer op til major-turneringen US Masters, der begynder på torsdag.
Søren Kjeldsen sluttede på tredjepladsen tre slag efter sin landsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde