Dansk golfturnering jagter stjerner med større præmiesum
Præmiesummen i Made in Denmark hæves med to millioner kroner. Det skal lokke et stærkere felt til Himmerland.
European Tour-turneringen Made in Denmark hæver præmiesummen i 2016-udgaven som et led i forsøget på at lokke stærkere spillere til turneringen.
Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
Præmiesummen stiger fra 1,5 millioner euro til 1,8 millioner. Stigningen svarer til lidt over to millioner kroner, og den samlede præmiesum vil være oppe på over 13 millioner kroner.
- Hævningen af præmiesummen er sket som et led i forhandlinger om at få en lidt bedre dato og dermed blive den sidste turnering i Ryder Cup-kvalifikationen.
- Datoen og de ekstra to millioner kroner, er vi sikre på, vil betyde et endnu bedre felt og dermed endnu et løft af den folkefest, som vi har haft i 2014 og 2015, siger turneringspromotor Flemming Astrup.
Turneringen afvikles i 2016 fra 25. til 28. august. Det svarer til en uge senere i kalenderen end tilfældet var i 2015.
Lige som de to foregående år vil turneringen blive spillet på Himmerland Golf & Spa Resort. Thomas Bjørn forventes at deltage, og den danske golfspiller håber, at han får selskab af dygtige kolleger som følge af opgraderingerne.
- Det glæder mig at se, at der kan bygges på den succes, turneringen har været. At være den sidste turnering i Ryder Cup-kvalifikationen er stort.
- Jeg er sikker på, at det og den større præmiesum får endnu flere gode spillere til at komme til Made in Denmark 2016, siger Thomas Bjørn.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker