Dansk Guardiola-kender: Han får det svært i Bayern
Dansk-spanieren Thomas Christiansen, der i 2003 blev topscorer i Bundesligaen, spår den tidligere FC Barcelona-træner Josep Guardiola en svær start i Bayern München.
- Hos Barcelona fik Pep lov til det hele. Der var han mere elsket end præsidenten Joan Laporta og til tider større end klubben selv.
- Det bliver anderledes hos Bayern. Der er der mange stærke herrer, siger den tidligere fodboldspiller til dpa.
Thomas Christiansen og Josep Guardiola var i 1990'erne klubkammerater i FC Barcelona, og da Guardiola blev præsenteret som ny træner i Bayern, var dansk-spanieren rygtet til det tyske storhold som assistenttræner. Det blev dog ikke til noget.
- Guardiola skal vænne sig til, at sportsdirektøren sidder ved siden af ham på bænken og eventuelt blander sig i hans arbejde.
- I Barcelona sørgede Guardiola for, at alt, som skete i omklædningsrummet, blev derinde. Jeg tror, at det bliver svært i München, siger Thomas Christiansen.
Dansk-spanieren spillede fra 2001 til 2006 i Bundesligaen for Bochum og Hannover 96. I 2003 blev han delt topscorer sammen med den brasilianske stjerneangriber Giovane Elber.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned