Efter en berusende VM-succes for de danske håndboldherrer i Sverige banker den økonomiske virkelighed hårdt på døren hos dansk klubhåndbold med et alvorligt budskab.
- Dansk klubhåndbold står på kanten af et økonomisk kollaps, siger senioranalytiker hos Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm til Jyllands-Posten.
Han har gennemgået økonomien i de danske håndboldklubber for sæsonen 2009/2010 i på både herresiden og kvindesiden, og konklusionen er alarmerende, mener han.
Det gennemsnitlige underskud i de 20 klubber, som analytikeren har set på, er 2,8 millioner efter skat. Det er negativ rekord.
- Det er ved at være sidste chance, hvis ikke dansk professionel klubhåndbold skal bryde sammen. Mange klubber har overhørt alle advarsler og overlever kun, fordi velvillige kreditorer og sponsorer holder hånden under dem, siger Rasmus K. Storm.
Mens storklubben GOG Svendborg TGI gik konkurs i sidste sæson, har også andre topklubber som KIF Kolding og Viborg HK store problemer.
KIF Kolding har et underskud på 17,8 millioner kroner, mens Viborgs lyder på 12 millioner kroner.
Det bedste økonomi finder man hos Randers HK, Tvis Holstebro, Bjerringbro-Silkeborg og Skjern.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned