Dansk håndboldkeeper skal tørne ud for Barcelona
Emil Nielsen skal fremover spille for den spanske storklub FC Barcelona. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Landsholdsmålmanden Emil Nielsen skifter franske Nantes ud med Champions League-vinderne. Kontrakt til 2025.
Håndboldmålmanden Emil Nielsen skifter til FC Barcelona.
Det oplyser den spanske storklub på sin hjemmeside.
Den 25-årige landsholdsspiller har underskrevet en kontrakt frem til 2025 og kommer til fra Nantes i Frankrig.
- Jeg er meget spændt på at spille for Barcelona. At komme hertil har altid været min drøm, siger Emil Nielsen til klubbens hjemmeside.
Siden 2019 har Emil Nielsen spillet i Nantes, og før det repræsenterede han Skjern og Århus Håndbold i Danmark.
Nu venter FC Barcelona, som er en af de største klubber i verden. I den seneste sæson vandt FC Barcelona Champions League-titlen. Det har klubben gjort i alt 11 gange, hvilket er rekord.
Emil Nielsen er noteret for 17 A-landskampe, siden han fik debut i 2018. På landsholdet står han ofte i skyggen af Niklas Landin, som er det klare førstevalg for Danmark.
Senest fik Emil Nielsen spilletid mod Frankrig i marts i en Golden League-kamp i Aarhus. Her leverede han storspil i det danske 26-28-nederlag.
I FC Barcelona kommer han til at konkurrere med den spanske landsholdsprofil Gonzalo Pérez de Vargas om spilletiden i målet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde