Dansk håndboldoverraskelse er klar til Europa
Foto: Bo Amstrup/ Scanpix /Scanpix
Bo Amstrup/ Scanpix /Scanpix
Det europæiske håndboldforbund (EHF) har fredag valgt at tildele Mors-Thy et wildcard til næste års EHF Cup.
Dermed er håndboldsammenslutningen, der meget overraskende nåede DM-semifinalen i sidste sæson, klar til at prøve kræfter med europæisk håndbold for første gang nogensinde.
- Det er rigtig stort for Mors-Thy Håndbold - en så lille klub - at være i så fint et selskab, siger klubbens formand Heino Vigsø til DR Sporten.
- Vores chancer er ikke store, men vi skal ud og lære og have lidt hår på brystet. Og så kan det forhåbentlig bidrage til spillernes udvikling, lyder det fra formanden, der påpeger, at deltage i EHF Cuppen er alt andet end en god forretning.
- Vi må indrømme, at det rent økonomisk virker lidt tungt, siger han.
Også Skjern Håndbold og Aarhus Håndbold er kvalificeret til turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde